mandag den 28. juni 2010

Skønne safter og god mave!


Solen skinner på sit flotteste og jeg minder mig selv om, at jeg skal huske at drikke vand. Masser af vand som alle rådene siger! Efter indtagelse af dagens første liter melder lysten til noget andet sig.
Igennem de sidste 13 år som øko og helseentusiast har jeg smagt mig igennem masser af lækkerier og kan anbefale en del. Ét produkt på mine hylder skal dog fylde et indlæg på min blog og det er safterne fra Helios. De er demeter mærket og dyrket i biodymamisk jord. http://www.forbrug.dk/Maerkningsguide/demeter

Ikke alene smager de himmelsk og hvert glas tæller for "en af dagens 6 grønne sager", der er såmænd også så mange varianter at man aldrig bliver træt af dem! Jeg bruger dem lidt efter årstid og vælger i dag varianten med blodappelsin. Skøn, læskende og syrlig.

Det NÆSTBEDSTE er at grøntsagssafterne er mælkesyregærdet, hvilket bl.a. hjælper din mave med at nedbryde proteiner og fremme fordøjelsen. Det gør din mave fladere og med solen og således bikiniens indtog - gælder alle tricks! http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6lkesyrebakterie

Naturligvis er der ikke sukker i - så glem alt om saftevand, sodavand og juicer af koncentrat og giv i stedet dig selv et vitamin-kick....OG en fladere mave.

Varme knus fra Althea

torsdag den 10. juni 2010

En have i Frankrig = en lise for kroppen




Ganske som jeg altid anbefaler alle at bruge naturlige produkter og passe godt på sig selv, anbefaler jeg også, at man finder et sted som kan give en fred!

Det skal være et sted hvor man kan sidde og trække vejret helt ned i maven, kigge sig omkring og få den her summende fornemmelse i kroppen, som opstår når man gearer ned.

For mig er det essentielt at have adgang til natur, blomster i skønne farver og dufte, fuglesang og rene linjer krydret med frankofile indslag. Billede illusterer på bedste vis hvad jeg netop er hjemvendt fra. Et lille skønt hotel i Frankrig som har den smukkeste lille have. For mig er det lige netop det, der giver mig følelsen af at være helt i balance!

Denne balance har jeg med mig hjem og jeg glæder mig til, at dele den med jer her på bloggen og i min forretning; Holte helsekost.

Fortæl mig endelig hvordan din "lise" lyder og på gensyn!

Knus fra Althea